Optakt og kronologi m.m.

Navnet på korstoget: Fredens og troens sag

Korstogets motto: Den, der ikke er med, er imod!

 

 

 

1167

 

De fire katharbispesæder dannes i Albi, Agen, Carcassonne ogToulouse          1

 

1176

 

Kirkeråd i Albi: Katharer = kættere

 

1179

 

 

1181

 

Det 3. laterankoncil. Der rettes fra kirkens side appel til konger og adel i Frankrig om våbenhjælp til bekæmpelse af kætterne i Sydfrankrig – kongen tøver.

 

Kardinal Albano samlede en hær og drog mod Lavaur, hvor mange katharer holdt til

Det lykkedes ikke hverken at indtage eller ødelægge byen. Borgen var i lang tid en af områdets stærkeste befæstninger. (Faldt 1211! Se)

 

1198

 

Pave Innocens III indsættes – kun 37 år gammel.                                                              *

 

1204

 

Paven ophæver biskoppernes myndighed – i sydl. Frankrig. Udpeger pavelige legater

 

1206

 

Paven søger hjælp fra Languedocs adel. Adelsmænd, der støtter katharerne bliver ekskommunikeret

 

1207

 

I januar bliver greven af Toulouse, Raymond VI ekskommunikeret af pavens legat

Pierre de Castelnau p.g.a. grevskabets beskyttelse af katharerne.

 

1208

 

Pierre de Castelnau myrdes tæt v. Saint-Gilles. - Dagen efter møde m. Raymond -. Paven forsøger at få kongen til at gribe ind og overtage grevens jorder, det største grevskab i Occitanien. Kongen (Philippe II Auguste) afslår.

Abbeden fra Citeaux, Arnaud-Amaury vil gribe ind! Erklærer korstoget som hellig krig og begynder at samle en korshær hos grever og baroner i Paris-området.


 

Succes for korsfarerne 1209-1215

 

1209

 

 

 

 

 

*

 

 

 

Maj: Korshæren samles i Bourgogne (30.000 mand?)

 

Juni: Raymond lover, han vil ”gøre noget v. ” katharerne. Ekskommunikationen ophæves. 

Korsfarerne sætter retningen mod Montpellier og Raymond-Roger de Trencavels områder og katharsamfundene ved Albi og Carcassonne . Raymond-Roger forsøger at finde en ordning med korsfarerne, men de nægter at mødes med ham, og han skynder sig tilbage til Carcassonne for at forberede byens forsvar (nåede dog at advare Beziers – for sent!)

 

1. juli landsbyen Servian indtages

 

22. juli. Béziers– alle indbyggere nedslagtes.   

15. august: Carcassonne overgiver sig efter 14 dages belejring. De fleste andre byer overgiver sig nu uden kamp. Trencavel fængsles – dør!                            

 

Dec. 1209: Landsbyen Lastours, ikke langt fra Carcassonne, og borgen Cabaret ( Pierre-Roger de Cabaret ) modstår et angreb.

Det meste af korshæren forlader området.(40dg’s regel) Simon deMontfort (greve af Ile-de-France får vicegrevskabet af Carcassonne og videreførslen af Korstoget. Mister i løbet af vinteren 40 byer eller borge. Får af paven lovning på snarlig forstærkning.

 

1210

*

I marts ankommer Simon de Montfords hustru til Carcassonne m. stor, frisk korshær

 

I april bliver Bram erobret. 100 fanger bliver lemlæstede som straf for, at to af Montfords riddere var blevet myrdet året før                                                                          

 

Juni: Minerve omsluttes. 5 ugers belejring. Kætterbål af 140 kættere.   

 

August: Termes indtages efter meget lang belejring. Sidste det år.      

             

 

Maj 1210

Simon de Montford, Raymond V1 af Toulouse, grev Raymond-Roger af Foix og kong Pere II af Aragon deltager i en konference i Palmiers om våbenhvile. Fiasko!

Simon Montford og legaterne presser hele tiden på overfor paven, for at få Raymond ekskommunikeret – så man kan indtage Toulouse!

 

1211

Kampene blev genoptaget. Raymond af Toulouse blev ekskommunikeret - igen.

Marts: Slottene Lastours og Cabaret overgiver sig til Montford

April/maj: Efter en måneds belejring faldt borgen Lavour. Frygtelig hævn over de overvundne

Maj: Borgen Montreal generobres og adskillige hundrede katharer brændes på bålet.

Juni: Byerne Casses og Montferrand faldt.

17. juni: Hæren slår lejr uden for Toulouse’ mure. Simon de Montford må trække sig i slutn. af måneden. Ødelægger til gengæld Foix og flere byer i nærheden.

September: Raymond angriber Montford ved Castelnaudary. Byen falder. Han befrier derefter mere end 30 byer inden det går i stå ved Lastours i efteråret.

 

1212

Montford generobrer stor del af provinsen. Får hjælp af broren Guy. Deler hæren, så der angribes flere steder. Borg efter borg falder.

Sept: Raymond VII og Pere II planlægningsmøde for at stoppe korstoget. Klager over Montford. Paven beordrer korstoget til standsning. Montford giver store dele af erobret jord tilbage og Toulouse kommer under beskyttelse af kongeriget Aragon.

 

1213

 

Koncil tidligt på året i Lavour – for at stifte fred. Fiasko. Korstoget starter igen

10. september: Slaget ved Muret. Trods Montfordstalmæssige underlegenhed vinder hans hær over den aragonske hær + styrker fra Toulouse, Foix, Commings + andre grevskaber.

Kong Pedro (Pere?) falder.

 

1214

 

Raymond må flygte til England , og paven giver hans jorder til sejrherren, Philippe II, hvilket gør ham interesseret i konflikten.

Nov. indtager Simon de Montfort borgene i Domme og Montfort; han besætter også Castlenaud og ødelægger befæstningerne i Beynac

 

1215

 

Korsfarerne indtager Toulouse, som blev givet til Simon de Montfort


 

Opstand og korshærens tilbageslag 1216-1225

 

1216

Pave innocent III dør. Honorius III ny pave. Simon de Montford overgiver sine jorder til Philippe.

 

1217

 

Raymond V1 tilbage til Toulouse. Peyrepertuse indtages af Montfort. (Greven af Peyrepertuse får borgen tilbage 1224 – se!)

 

1218

Raymond’s søn – d. V11 ankommer m. stor hær

Juni: Montfort genoptager belejringen i foråret. Rammes af sten fra stenslynge og dør.

Juli: Belejringen opgives efter 10 mdr.

 

1219

 

Kong Phillip, der ellers havde været mere optaget af Toulouse end af katharerne, bøjer sig for pavens og kirkens pres. Sender sin søn. Louis m. stor korshær for at hjælpe Montfords søn, Amaury.

Juni: Byen Marmande belejres. Byenvoldsomtmassakreret. 4.000 mennesker myrdes.

1. aug. Korshæren igen mod Toulouse. Belejringen opgives efter 1½ mrd.

Montford installerede sig i Castelnaudary med sin bror, Guy, og mor.

 

1222

 

Raymond V11 bliver greve af Toulouse efter sin far

 

1223

 

Philippe Auguste dør og efterfølges af Louis VIII. Tropper fra Toulouise og Froix belejrer Carcassonne. Trencavels søn kommer m. hærstyrke fra Aragon

 

 

 

1224

Jan: Amaury Montford opgiver. Får 2 mdr. Til at forlade stedet.

 

 

Greverne af Toulouse og Froix indsætter Trencavel som herre på Carcassonne og som vicegreve af Beziers, Carcassonne, Razes og Albi. Paven rasende. Ingen hjælp fra kongen.

Puylaurens overgiver sig som sidste korstogsbastion i området. Alle grevernes byer og borge var nu tilbage på de tidligere ejeres hænder!

Kathartroen og tilhængerne blomstrede op.  MEN

 

Den franske konge griber ind!

 

1226

 

Louis VIII anfører de nye korstog i området i juni 1226 m. dobbelt så stor hær som i 1209, og byer og borge overgav sig uden modstand. Avignon , der nominelt hørte under den tyske kejser, gjorde dog modstand, og det tog 3 måneders belejring, inden byen overgav sig i september. Louis VIII døde i november og blev efterfulgt af barnekongen Louis IX. Men dronning Blanche af Castillien lod korstoget forsætte under ledelse af Humbert de Beaujeau .

 

1227

 

 

Obs!

 

Pave Honorius III dør. Gregor IX. Efterfølger ham. Et koncil stadfæster undertrykkelsen /udryddelsen af katharerne. Katharerne “går under jorden”.

 

Friedrich II -ekskommunikeret tysk/rom. Kejser - lod sig krone som konge af Jerusalem!

Den hellige stad ekskommunikeret??

 

1228

 

Tidligt på året er Humbert de Beaujeau så stærk, at han systematisk begynder at afbrænde og ødelægge egnen om Toulouse. Den kongelige hær er snart herre over hele området.

Toulouse falder. Dronning Blanche tilbyder imidlertid Raymond at anerkende ham som hersker over Toulouse, mod at han bekæmper katharerne, tilbageleverer al kirkens ejendom, overdrager sine borge og ødelægger Toulouses forsvarsværker. Hans 9-årige datter skal giftes med kongens broder, Alphonse de Poitiers.(Toulouse ville så i løbet af nogle år tilfalde den franske trone!!)  Raymond accepterer. Han tages til fange, piskes foran Notre Dame(bod)og sættes i fængsel en kort tid.

 

1229

 

12. april Traktaten i Meaux – Albigenserkorstoget slut!

 

 

 

Inkvisitionen

 

1229

 

Languedoc er nu under kongen af Frankrigs faste hånd. Frankrigs grænser er nået til Pyrenæerne! Inkvisitionen oprettes i Toulouse og begynder nu at bekæmpe al kætteri og alle katharer i området. Gult kors til omvendte katharer! Uroen ulmer.

 

1233

Under Pave Gregor IX får Inkvisitionen næsten ubegrænsede beføjelser til at undertrykke kætterne. Dominikanerordenen leder Inkvisitionen og indleder en brutal kampagne. Brænder alle katharer, man finder, på bålet. Montsegur bliver et af hovedtilholdsstederne for faiditter (fredløse grever, baroner og riddere) og katharer

 

1235

 

Flere episoder af lokal opstand, f.eks. i Toulouse, Narbonne og Albi slås ned. Konstante småkrige, men ingen afgørende ændringer.

 

1240

 

En militær opstand under Raymond-Roger de Trencavels ledelse slås ned og Raymond-Roger overgav sig og fik frit lejde til at rejse i eksil i Aragonien.

Peyrepertuse indtages efter tre dages belejring. Også her var mange faiditter

 

1242

Raymond af Toulouse forsøger sig med en opstand, der skulle falde sammen med en engelsk invasion (Henry III ), men englænderne blev slået tilbage, og Raymonds støtte forsvandt derved. Han benådes af kongen.(igen?)

Massakren i Avignonet: En rejsende inkvisitionsdomstol myrdes og udløser optakten til angrebet på Montsegur.

          

1243

Maj: Koncil i Beziers vedtager stor militær operation mod Montsegur

Juni: Innocens IV ny pave

Belejring af Montsegur begynder. Montségur holder ud i 9 måneder

 

1244

 

Borgen besejres. 16. marts bliver ca. 205 katharer brændt på engen u. borgen.

Inkvisitionen fast institution. Kirken arbejder hårdt for at ”hverve alle sjæle”!

 

1246

Tencavel opgiver alle krav på Carcassonne. Får en landejendom i Beaucaire af den franske konge. Deltager i korstoget 1248. Dør i 1267

    

1249

Greven af Toulouse, Raymond VII, dør og efterlader sit grevskab til datter og svigersøn,

Alphonse de Poitiers.

 

Toulouse – og resten af Occitanien - som før korstoget blev kaldt ”Europas Honningkrukke”! - var nu den franske konges!

 

 

 

 

Efter Montsegurs fald var der ikke meget beskyttelse tilbage for katharer i sydlige Frankrig.

Den katharvenlige greve af Fenouillet var død 1242, men overlod grevskabet til sønnen.

Grevskabet bestod af fem slotte – ”De fem Sønner” - , lagt i forsvarslinie, så de kunne forsvare Carcassonne mod Aragon.

To af de fem: Peyrepertuse og Aguilar var erobret af kong Louis IX.

Tilbage var Puilaurens, Fenouillet og Queribus. På disse slotte holdt de sidste katharer til.

    

1255

Queribus og Puilaurens besættes som de sidste kathar-borge

Efter årtiers voldsom forfølgelse og – mere vigtigt for den katolske kirke – den fuldstændige ødelæggelse af deres skrifter – var sekten færdig.

 

 

________________________

 

    

 

1321

Den sidste af Inkvisitionens henrettelser af katharer i Languedoc fandt sted dette år.

(Guillaume Bélibaste, perfectus i Languedoc)

 

 

   

*

Af mange anses Innocens III for at være "historiens politisk mest indflydelsesrige pave overhovedet", han skrev religiøse værker og arbejdede voldsomt for bekæmpelse af kætteriet, hvorved dette tragiske korstog opstod. Ligeledes arbejdede han for et korstog til Det Hellige Land, hvor det 4. korstog i 1201, løb af sporet og i stedet endte med Konstantinopels erobring og ødelæggelse i 1204.