Inden kanalturen

Mandag, d. 23/6 2008

Cochem

Vort første stop på rejsen til Canal du Midi og den længe ventede kanalsejlads foretog vi ved Moselfloden. Vi overnattede på "Hotel Haus Sonnschein" i Cochem lige overfor Reichsburg Cochem - fantastisk udsyn - dejligt sted! Nok en rejse og et længere ophold værd.
Borgen er fra år 1000. Den blev brændt 1689 og sprængt i luften af selve Solkongen (Nå, ja, nok ikke af ham personligt!) ham, der også gav Riquet grønt lys til at bygge Canal du Midi, som vi snart skal se og sejle på.
 Borgen lå i ruiner frem til 1868, hvor den blev genopført (med lidt rester - meget få? -fra den gamle borg. Siden 1978 har borgen været i byens eje
(- i den mellemliggende tid ejet af bl.a. en rig berliner). Vi besøgte den ikke, da vi jo skulle skynde os videre næste morgen - mod kanalen, men først mod forskellige kathar-seværdigheder. Den er bestemt et besøg værd.
Restauranten dér er meget brugt som flot ramme om bl.a. bryllupsselskaber!


http://www.burg-cochem.de/



Så flot var "udsigten" fra hotellet by night!

Tirsdag d. 24/6 2008

Tulle

Efter en lang dag mod syd overnattede vi i den lille by Tulle, der ligge i Limousin-regionen.
Lille, men ok, hotel og god mad i byen på restaurant med flodudsigt.

Onsdag, d. 25/6 2008

På vor vej fra Tulle mod "Katharområdet" i Sydfrankrig gjorde vi en afstikker til Roqamadour - Frankrigs seværdighed nr. fire. Dele af byen hænger på selve klippen og dele ligger under den - 150 m over Alzouslugten. Den er bygget i tre "etager" - den eneste mulighed for at udbygge den. Den er bilfri og men kan tage elevator fra en etage til en anden - eller blive fragtet med et lille tog.

  I Notre Dame kirken sidder en sort Madonna fra det 12. årh., da byen indledte sin guldalderperiode som pilgrimsmål. Jomfruen udførte dengang mirakler i stort tal.  Hun har siddet der i hundreder af år i form af en statue. Den, der står der nu, er en ca. 70 cm høj statue i mørkt træ og stammer mindst tilbage fra 1100-tallet; men der har været Maria-kult på stedet endnu længere tilbage. Det antages, at der har været en kristen menighed tilbage til de første kristne omkring år 200.
På klippevæggen, højt over kapellet med Madonnaen sidder det
berømte "Rolands sværd", Dyrendal, indbanket.


"Eremitten Amadour grundlagde byen til ære for Den sorte Madonna og Roland plantede sit sværd i klippen til hendes beskyttelse!"
 

Roland beskyttede Karl den Store, Charlemagne, da han i slutningen af 700-tallet kæmpede for at etablere pilgrimsvejen. Franske pilgrimme fra Paris tog ofte omkring Rocamadour på vej til Santiago de Compostela.

1166 fandt man et skelet, der sandsynligvis er de jordiske rester af eremitten Amadour!




 


 

Onsdag, d. 25/6 2008

Næste overnatning havde vi i

Fantastiske Carcassonne.

Der er de guidebøger, der frejdigt udpeger La Cité de Carcassonne som Frankrigs største seværdighed. Det er måske lige i overkanten, men det er en af de prægtigste og bedst bevarede middelalderbyer i Frankrig, og for den sags skyld i hele Europa. Eller bedst restaurerede.    

Fæstningerne i byen er tilføjet UNESCOS verdensarvsliste for bevaringsværdige bygninger, i 1997.

Carcassonne er en af verdens mest mærkværdige byer. Den består af to vidt forskellige bydele, nemlig La Ville Basse, der er det egentlige Carcassonne anlagt af Ludvig den Hellige i 1247 og La Cite, der oprindelig er anlagt af romerne under ledelse af Julius Cæsar omkring år 100 f.Kr.
                                   

Byen var under albigenserkorstoget godt befæstet, men sårbar og overbefolket p.g.a. de mange flygtninge.

Korsfarerne befandt sig uden for byen 1. august 1209, og belejringen varede ikke længe – 7. august havde korsfarerne afbrudt byens vandforsyning. Raymond-Roger forsøgte at forhandle, men blev taget til fange under våbenhvilen, og byen overgav sig 15. august. Indbyggerne blev ikke massakreret men blev tvunget til at forlade byen. Simon de Montfort , der nu overtog ledelsen af korshæren, fik overdraget kontrollen med områderne omkring Carcassonne, Albi og Béziers. Efter Carcassonnes fald overgav de fleste andre byer sig uden kamp.                                                                                                                                                                                                  

Man MÅ se Chateau Comtal. Fæstningen i fæstningen med voldgrav, fem tårne og forsvarsgallerier af træ på murene.

OG  
Basilique St-Nazaire. Romansk-gotisk katedral, hvor man kan se Belejringsstenen, der efter sigende gengiver korsfarernes belejring af Carcassonne i 1209

Chateau Comtal var borgherrens slot i La Cité de Carcassonne, og udgjorde en fæstning i fæstningen.

Torsdag d. 26/6 2008

Peyrepertuse
En af katharborgene
Af franskmænd også kaldet Carcassonne celeste” - et himmelsk Carcassonne.                                                                                       

Hvad angår størrelse, resterende bygningsværker og beliggenhed er P. en af de flotteste borge og også vansleligste at nå. Et langt, smalt stencitadel udhugget af en 609 m høj, forreven klippe. 40 km øst for Quillan. Er ca. 300 m lang og på det bredeste sted har plateauet en bredde på 50 m.

Bygget allerede i 1000- tallet. Borgen er første gang nævnt i 806, men stedet menes at have været beboet siden romertiden.
Ludvig den Hellige beordrede  det udbygget i 1240. Peyrepertuse er en hel lille middelalderby med fæstningsværker, borgtårne, kapel og gårde samt latriner i små indelukker langs muren. Borgen var fyldt med indbyggere og flygtninge, da kongens soldater belejrede den i 1240, og vandet og maden slap så hurtigt op, at man måtte overgive sig efter tre dage.
En lille sti snor sig op til Peyrepertuse (vi prøvede den!), og
oppefra er der en storslået udsigt.
(Vi så den!)


Smukkeste indgang: fra D117 i Saint-Paul-de-fenouillet og mod nord ad D10. Vejen går langs floden l’Agli i bunden af Gorges de Galamus.
(Af forskellige grunde kørte vi turen i bunden af Gorges de galamus 2 gange. Det var utroligt begge gange!)
I landsbyen Cubieres-sur-Cinoble drejes til højre ad D14 mod Soulatge, igen til højre i retn. mod Rouffiac-des-Corbiers. Snart ses borgen på højre side

Queribus
Fra Peyrepertuse kunne vi nyde udsigten til ruinerne af denne anden katharborg
En meget kompakt og velbevaret borg i øde egn.
                                                                  

Den ligger ”Som et fingerbøl på en klippespids”.
En ørnerede, der har alt udstyr, som man kan forvente: Skydeskår for bue og pil, fælder, brystværn og voldgrave.
I det mangesidede borgtårn findes en sal i tidlig gotik. Den skulle være ret så smuk og stilren.

Borgen blev den sidste bastion, der faldt i den franske konges våben.  Den overgav sig i 1256.
Den er ligesom Peyrepertuse en af "Carcassonnes fem sønner". De tre andre hedder Termes, Aguilla og Puilaurens
(Dem og Troubadur slottet Puivert MÅ vi besøge en anden gang!)
De lå alle fem tidligere strategisk placerede som forsvar for den franske grænse mod Spanien. De mistede betydningen som sådanne, da grænsen i 1659 blev flyttet længere mod syd.

 

Torsdag 26.

Foix

Sidste overnatning  inden
  vi får "vor" båd!

Byen var en af de kendteste byer under Albigenser-korstoget. Hjemsted for Foix-grevskabet, hvis greve fra 1188-1223 hed Raymond-Roger og fra 1223-1241 Roger-Bernard II.
Midt i byens hjerte, på en stor klippeblok, ligger slottet med 3 tårne. (Et af de få  Ricelieu undlod at ødelægge med sine angreb på den sydfranske adel  i 1600 tallet!)

Slottets historie går tilbage til ca. 1000, hvor en gren af huset Carcassonne stiftede grevskabet Foix, der gennem 400 år indtog en nøgleposition mellem grevskabet i Toulouse og kongedømmet Aragon. Der vides ikke meget om det første slotsbyggeri, men allerede i det tidlige 1200-tal havde borgen to firkantede tårne med takket murkant. Det runde tårn kom til i 1400-tallet!

Hovedparten af beboerne i egnen omkring Foix var katharer eller sympasisører. Også greven (hans kone Phillippa og datter Esclarmonde (læs om hende! i den fantastiske - og meget barske bog Bålet af Elisabeth Lyneborg)

var katharer – og havde fået consolamentum!)

Selv om Simon Montfort pralede af , at han ”ville smelte kvinderne, så kunne han nemmere riste greven”, lykkedes det ham aldrig at indtage borgen.

1215 overgav greven dog (politisk trængt) sit slot til pavens legater og Simon Monfort fik lov til at anbringe en garnison på stedet. Greven fik Foix tilbage efter nogen tid, men igen i 1229 (fredsforhandlingerne i Meaux) blev han tvunget væk. 1290 blev Foix- og Bearn-grevskaberne lagt sammen og Bearn blev grevehoffets tilholdssted.  Foix havde stadig strategisk rolle – (beliggenhed mellem F og Aragon!)

Store dele af slottet er i dag indrettet som departementsmuseum og det runde tårn huser vigtige forhistoriske samlinger.